tandlæge Hillerød

Tandregulering i Hillerød for voksne – lad os hjælpe dig

Er du ked af at dit før så smukke og regelmæssige tandsæt er skæmmet af en eller flere skæve tænder? Så er der gode nyheder til dig.

Tandregulering er nemlig ikke blot for børn i voksealderen. Tænderne flytter sig sig hele livet igennem – og hvis dine tænder er gået hen og blevet skæve, kan de også flyttes på plads igen. Det er blot et spørgsmål om den rette tandregulering.

Hvorfor skal jeg få rettet mine tænder?

Der er faktisk mange flere fordele ved at få rettet tænder end den rent kosmetiske. Et skævt bid kan have mange ulemper, som kan udbedres ved tandregulering for voksne.

Hvis dine tænder ikke er i den rette position, kan det være svært at tygge mad ordentligt, hvilket kan føre til fordøjelsesproblemer og uhensigtsmæssig slitage på tændernes overflader. Gennem tandregulering kan du opnå en forbedret tyggefunktion.

Skæve tænder kan også gøre det vanskeligt at komme til at rense mellem tænderne. Dette kan føre til tandproblemer og lidelser så som karies og parodontitis. Når tænderne bliver rettet, bliver det lettere at rengøre alle overflader, og du vil få bedre mulighed for at forebygge disse dårligdomme.

Hvordan foregår tandregulering for voksne?

Måske er du forbeholden overfor det at skulle have rettet tænder. Har du i løbet af din barndom eller de tidlige teenagerår fået rettet dine tænder ved hjælp af en bøjle, er du sikkert nervøs for at skulle igennem endnu et forløb med skæmmende ”togskinner”. Men det behøver du faktisk ikke at bekymre dig om.

Nu om stunder er der masser af alternativer til de ubehagelige og knap så æstetiske fastsiddende metalbøjler. Du kan for eksempel vælge at få rettet dine tænder ved hjælp af en udtagelig og næsten usynlig bøjle.

Hos Dentis – din tandlæge i Hillerød – kan du få foretaget en tandretning for voksne i Hillerød ved hjælp af bøjler som både er mere behagelige og æstetiske end de bøjler, du kender fra din barndom. Dentis benytter to forskellige løsninger i forbindelse med tandregulering for voksne, nemlig Inman Aligner og Nimro Clear Aligner.

image

Inman Aligner – den aftagelige tandbøjle

Inman Aligner er en aftagelig bøjle, der er designet til at rette skæve eller roterede tænder i forsiden af munden. Den består af en fjeder på forsiden af tænderne og en metalbøjle på bagsiden af tænderne, og den bruges normalt i cirka 6-18 uger.

Inman Aligner kan give hurtige resultater og er en mere økonomisk løsning i forhold til andre usynlige tandbøjler. Den kan også være mere praktisk, da den kan tages ud til måltider og til rengøring af tænderne. Men den er ikke egnet til at rette mere komplekse tandproblemer og er normalt kun egnet til mindre justeringer.

Nimro Clear Aligner – den usynlige tandskinne

Nimro Clear Aligner er en usynlig tandbøjle, der er designet til at rette skæve tænder. Den består af en serie af aftagelige skinner, der er fremstillet i klar plast særligt til dine tænder – et system, du måske kender under brand navnet Invisalign. Du vil normalt skulle bruge Nimro Clear Aligner i mellem 6 og 12 måneder.

Nimro Clear Aligner er mere diskret end traditionelle metalskinner, og er ydermere udtagelig. Det betyder, at du kan tage skinnerne ud når du spiser og drikker, eller når du skal børste tænder. Du har således bedre mulighed for at opretholde en god tandhygiejne end du har med en fastmonteret metalbøjle. Og da bøjlen er stort set usynlig, er den samtidig metalbøjlen kosmetisk overlegen.

Med Nimro Clear Aligner kan også mere komplekse problemer med tandstillingen rettes til. Men denne løsning er dyrere end både traditionelle bøjler og Inman Aligner, og kræver desuden mere tid og engagement. Hos Dentis vil vi altid foretage en grundig vurdering af dine tandproblemer, således at vi kan vælge den bedst mulige løsning der matcher dine behov.

FAQ

Hvordan foregår tandregulering for voksne?

Nu om dage kan du få rettet dine tænder ved hjælp af usynlige og aftagelige tandskinner.

Hvorfor skal jeg få rettet tænder?

Med tandregulering kan du opnå et smukkere smil samt en mere hensigtsmæssig tandstilling.

Kan man få rettet tænder som voksen?

Ja – tandregulering for voksne er bestemt en mulighed for dig, der ønsker et mere regelmæssigt tandsæt.
Tandregulering i Hillerød for voksne – lad os hjælpe dig2023-08-30T13:14:02+00:00

Et enkelt tip til at vælge den helt rette tandlæge i Hillerød

Når du afslutter din gang hos den kommunale skoletandpleje eller flytter til en ny kommune, skal du selv beslutte, hvem der skal være din nye tandlæge. Der er mange at vælge imellem, så spørgsmålet er, hvad du skal du lægge vægt på, når du skal finde professionel assistance til dine tænder.

Dentis er en tandlæge i Hillerød, der sætter den enkelte patient og den personlige kontakt i centrum. Vores klinik er lille, og vi har en god dialog med alle patienter, hvilket betyder, at vi har føling med, hvad der betyder noget for dem, når de vælger tandlæge – og der er én fællesnævner: Tryghed.

 

Tryghed er afgørende for en god oplevelse

Det kan være svært at måle på begrebet tryghed. For hvad er det helt præcis, der gør, at du føler dig tryg i nogle omgivelser frem for andre – og med nogle mennesker frem for andre?

Hos Dentis ser vi det at skabe tryghed for patienterne som en af vores vigtigste opgaver, og det gør vi gennem flere forskellige tiltag:

1) Varm og hyggelig atmosfære

En tandlægeklinik kræver høje hygiejniske standarder, og de enkelte rum til behandling er naturligvis indrettet herefter. I receptionen og venteværelset og de omkringliggende rum har vi derimod gjort en indsats for at skabe en varm og hyggelig atmosfære, hvor du kan slappe af og få ro i hovedet for en stund.

2) Imødekommende personale

Når du træder ind ad døren hos Dentis, møder du med det samme vores søde og imødekommende personale. Vi tager os tid til at lytte til dine behov, og vi hjælper dig med det, du har brug for – og vi møder dig altid med et smil. Vi tror nemlig på, at medmenneskelighed og nærvær er fundamentet for en tryg oplevelse.

3) Høj faglighed og kvalitet

Udover smil, varme og medmenneskelighed er det helt essentielt for en tryg oplevelse, at du kan stole på vores faglighed. Vores tandlæge og klinikejer har drevet klinik i mere end 30 år, og han såvel som vores tandplejer og klinikassistenter deltager løbende på efteruddannelseskurser for at sikre, at vi altid tilbyder de bedste løsninger til vores patienter.

 

tandlæge i Hillerød

 

Lad os være din tandlæge i Hillerød

Har du brug for en tandlæge i Hillerød, byder vi dig gerne velkommen på vores klinik i hjertet af byen. Klinikken er let at komme til med både bil, cykel og offentlig transport, og vi garanterer dig et personale, der møder dig med stor varme og imødekommenhed – og som ikke mindst lytter til dine behov.

Har du tandlægeskræk, eller er du på andre måder nervøs for at gå til tandlæge, så tager vi hånd om det. Vi garanterer dig en smertefri behandling, og vi sørger for at holde dig kontinuerligt opdateret på behandlingsforløbet, ligesom vi giver dig mulighed for selv at bestemme, hvor lang tid en given behandling må tage. Vi lytter til dig – og du styrer tempoet.

FAQ

Hvad koster det at gå til tandlæge?

Prisen for at gå til tandlæge varierer fra behandling til behandling, men hos Dentis giver vi dig altid prisen, inden vi starter behandlingen, så du ved, hvad du kan forvente.

Kan I håndtere patienter med tandlægeskræk?

Ja, hos Dentis har vi stor erfaring med patienter med tandlægeskræk, og vi kan garantere dig en helt smertefri behandling, hvor du selv styrer tempoet. Vi tager os den nødvendige tid til at hjælpe dig, så du er tryg under behandlingen. Har du behov for fuld narkose, kan vi også hjælpe med det.

Kan jeg vælge en tandlæge i Hillerød, hvis jeg arbejder der?

Ja, du kan sagtens vælge en tandlæge i Hillerød, selvom du har bopæl et andet sted. Vi anbefaler, at du vælger en klinik, der enten ligger tæt på dit arbejde eller tæt på dit hjem, så det bliver enkelt og let at komme til tandlæge.
Et enkelt tip til at vælge den helt rette tandlæge i Hillerød2023-06-07T06:43:01+00:00
Go to Top